Sneforhold

Viden om sneforhold er vigtig, når der planlægges overnatning i vinterfjeldet. Sneen har en utrolig isolerende virkning for både kulde og lyd. Store skavler er bedst egnede til hulegravning, og de vil altid lægge sig på læsiden af fjeldet. I Norge bruges sneprofilen (et snit gennem hele snelaget) og spadeprøven til at udvide kendskabet til sneen og forståelse af, hvor der kan opstå sneskred. Denne viden er vigtig, når der skal findes et sted at grave hule. Der er utrolig meget at lære om dette, og mange erfaringer at gøre.

I vinterfjeldet er der ofte en fremherskende vindretning, hvilket betyder at sneen fra år til år ligger sig på omtrent samme steder. Dette er årsagen til, at skred ofte sker i de samme områder. Erfarne fjeldfolk kan være gode at tale med, de kan ofte oplyse om der er sådanne områder i nærheden.


Der skelnes hovedsagelig mellem to slags sneskred. Løssneskredet som oftest forekommer i Alperne, på steder hvor bjergets hældning overstiger 35 grader. Dette udløses oftest i forbindelse med kraftigt snefald.
Og flaksneskredet som for det meste forekommer i Norden, hvor fjeldets hældning er større end 20-25 grader. Dette udløses oftest under eller straks efter kraftigt snefald eller i tilfælde hvor temperaturforandringer har bevirket ændringer i sneen.


Sneprofilen graves for at undersøge sneen. Den skal graves vinkelret på vindret-ningen. Det er nu muligt at kigge på højden af de enkelte snelag og mærke fastheden. Når selve profilen er gravet, gerne 1 meter bred og helt ned til fjeldet, laves spadeprøven. Der stikkes et trapetzformet stykke ud i det øverste snelag, vær sikker på at bredden inderst i sneen har samme bredde som spaden. Med spaden i lodret stilling trækkes de forskellige lag ud. Bemærk at forankringen mellem lagene er mere eller mindre solide. Hvis snestykket glider let af på underliggende snelag kan man få et billede af , hvor udviklede de løse lag er, som kan være medvirkende til skredfare.