Lejrliv Oplevelsesture Vand Teambuilding Sne Konkurrencer Klatring Referencer Links Mail

Velkommen til Outsight
Naturlige oplevelser for alle

Outsight ApS har eksisteret siden år 2000 og er en helårs aktivitets arrangør som afvikler kurser, events og undervisning for private, virksomheder og institutioner i f.eks.:

Teambuilding, kommunikation og samarbejde. Konkurrencer, dyster og udfordringer.
Kano, havkajak, sejlads, vægklatring, træklatring, friluftsliv, mad på bål, oplevelsesture med overnatninger samt ture i Norden med sne og is.

På de følgende sider kan du finde muligheder og inspiration, der lige passer til dig og din gruppe.

Alle aktiviteterne kan kombineres og tilpasses jeres ønsker og behov så der opstår en balance mellem udfordringer og færdigheder. Kurserne eller arrangementerne kan vare fra et par timer med opgaver eller konkurrence, til længere forløb af en eller flere dages varighed.

Idegrundlaget er læring gennem vejledning. Reflektion over egen rolle og adfærd, åbner op for kreativitet, nysgerrighed, problemløsning, fantasi og leg hos den enkelte, og skaber et naturligt flow for læring. Det gør at den enkelte lærer af egne handlinger, hvad enten oplevelsen er god eller ikke så god.

Outsights arrangementer beskæftiger en større gruppe af selvstændige og eksterne konsulenter der alle er uddannede instruktører, naturvejledere eller friluftsvejledere fra Københavns Universitet. Mangfoldigheden af instruktører gør, at vi kan matche stort set alle de ønsker og behov, vore kunder måtte have.

Vi har gennem flere år samarbejdet med konsulentfirmaerne Indsigt ApS og Totem Rådgivning i forbindelse med kurser og seminarer.
Det samarbejde giver mulighed for at kunne inddrage erhvervspsykologer/konsulenter i opgaver der handler om udvikling af grupper og organisationer.

Outsight Aps - Jeres samarbejdspartner.

Venlig hilsen

Claudio Hjorth

 

 

Hent vores tilbud her

 
 
Oplevelser på fjeldet
 
 
Laurentziuslund